Beskrivelse af kurserne i Billedbehandling


                 
                           Før . . . . . . . . . . . . . og efter billedbehandling

Billedbehandling 1 - for nybegyndere
Her undervises i det helt nye med digitale billeder.
Hvordan får man de nye digitale kameraers billeder ind på sin PC, og hvordan får man fine billeder ud af computeren. Det vigtigste er måske, hvordan man holder styr på alle sine billeder.
Der vil blandt andet blive undervist i farvejustering, ændring af størrelse, fjernelse af røde øjne, kloning og retouchering, flytning af billedelementer, brug af tegneredskaber og markeringer. Desuden forskellige måder at bruge billederne på, bl.a. i mail og til fremkaldning på papir.
Husk at medbringe dit digitalkamera og brugsanvisningen til det den første kursusdag – og helst egne billeder, så du har noget at øve dig på.


Billedbehandling 2 – for de lidt øvede
Kurset er en repetition af begynderkurset, men også med introduktion og øvelser i andre muligheder i Photofiltre-programmet, som de er beskrevet i øvelseshæftet. Husk at tage det med.
Hæftet ”Gratis billedbehandling med Photofiltre” kan dog købes i Datastuen for kr. 75,-
Eksempler på nye emner: Tekster i og ved billeder, brug af ’masker’, billede i billede.
Vi vil også kikke mere på Picasa billedbehandlingsprogrammet, der udvikler sig i en god retning. Begge programmer er gratis.
Det er en god ide at medbringe digitalt kamera med ledning til PC (dog ikke en betingelse).
Egne billeder på USB stik, på CD-Rom eller i kameraet kan med fordel anvendes.


Billedbehandling 3 – for meget øvede
Kurset bygger oven på indholdet fra billedbehandling 2 og der dykkes ned i flere af Photofiltre-programmets muligheder.
Indholdet kan være:
- Repetition efter behov - Mere om billedstørrelser (til udskrivning - til vedlæggelse på mail - opload til internettet m.m.) - Diverse udvidelser til PhotoFiltre-programmet (Curl - Mirror - Screen Capture - Red eye m. fl.) - Emnet "En slags KUNST" (f.eks. brug af diverse filtre, at lave en farvet blomst i et sort-hvidt billede, sjov med billeder o.a.) - Panorama-billeder (via et ekstra lille program) - Noget om kamerateknik og billedkomposition (bl.a. fordele ved tvungen blitz og uden) - Evt. noget om at optage video - samt videoredigering med Windows Movie Maker (gratis).



19. december 2011